FOR DISTRIBUTØRER OG HÅNDVÆRKERE

Hultafors Group tilbyder en dynamisk række af varemærker, der er til at stole på – såvel for distributører som for håndværkere. De enkelte varemærker i Hultafors Group forenes gennem en fælles passion: At sikre håndværkere det ultimative inden for funktionalitet, sikkerhed, beskyttelse og produktivitet.

Hvert varemærke repræsenterer ekspertise inden for henholdsvis arbejdstøj, sikkerhedssko, stiger og værktøj. Vi bestræber os på at tilegne os detaljeret viden og indsigt i de unikke udfordringer, håndværkere møder på jobbet. Kun ved at være tæt på brugerne, bliver vi i stand til at opfylde og nogle gange forudsige de udfordringer håndværkere mødes af. Vores målsætning er at udvikle og designe innovative og avancerede produkter, som gør deres arbejdsdag sikrere, lettere og mere produktiv.

For distributører er vores kombination af varemærker en stærk mulighed for at opnå værdiskabende synergi. I tæt samarbejde kan vi i fællesskab forbedre vores tilbud til kunderne og medvirke til lønsomme løsninger for alle parter i værdikæden.

Hultafors Group er repræsenteret på alle større markeder i Europa og har sine egne salgsvirksomheder på de vigtigste markeder. Den største salgsvolumen ligger dog i den nordiske region. Hultafors Group har 685 medarbejdere og en årlig omsætning på 135 MEUR.